Forside

Natkirken næste gang

Fredag d. 4. Februar kl. 19.30-21.30


Velkommen til en oase midt i larmen.

Trænger du til ro?
Så er natkirken i Viborg Domkirke noget for dig.


I natkirken kan du bare være.
Sætte dig ind i stilheden med det,

du nu kommer med,
og lade dig omslutte af musik, sang, smukke læsninger og Guds nærvær.


Programmet for natkirken den 4. februar er:

19.30 Lyt til levende musik ved guitarist Hans Carl Nagel


20.00 Taizé-refleksion ved Inge Marie Kirketerp Hansen (præst og forsanger)

og Hans Carl Nagel (guitar).

Taizé-refleksionen* er båret af de smukke og meditative Taizé-sange, stilhed, bøn & læsninger,
ledsaget af himmelsk guitarmusik og vidunderlig sang.


21.10 Nadver i natten ved sognepræst Poul Asger Beck


21.30 Guds fred og godnat


Du kan vælge at være med til det hele,
eller du kan deltage en del af aftenen.


Vi kommer i stilhed, og vi går i stilhed


* TAIZÉ-REFLEKSION …er en meditativ gudstjenesteform. Taizé er navnet på et økumenisk klosterfællesskab i Frankrig. Det er her, de korte, smukke sange, som gudstjenesten er båret af, stammer fra.


Inge Marie Kirketerp Hansen, der er sognepræst i Gjellerup, vil være liturg og forsanger. Hun har gennem mange år været engageret i udbredelsen af kendskabet til Taizé i Danmark og har selv flere gange været rejseleder på rejser til Taizé ligesom hun har deltaget ved indspilninger i både Taizé og Danmark.


Hans Carl Nagel er ansat som guitarunderviser ved Herning Musikskole og har siden 2013 fast spillet ved Taizé-refleksionerne i Gjellerup Kirke.


NADVER I NATTEN: Vi mødes ved nadverbordet, hvor alle er velkomne. Sognepræst Poul Asger Beck er liturg.

 

Velkommen til en aften, hvor vi vil være stille sammen.
Velkommen i natkirken.

Hvad er natkirken

Natkirken er et sted, hvor der er ro til fordybelse og bøn.

Domcaféen er altid åben, når der er natkirke. Gratis kaffe og te. Se mere på siden "Om natkirken".


Der er natkirke hver den første fredag i hver måned  kl. 19.30

(Dog ikke i juni, juli og august)


Se mere her.


Om natkirken


Der er natkirke i Viborg Domkirke hver den første fredag i måneden.


På programmet står levende musik, en gudstjeneste i kirkerummet og en andagt i krypten.


Domcaféen har altid åben, når der er natkirke. Desuden er der mulighed for at tale med en præst. Det kan være natkirkepræsten eller en anden præst.


Se program for kommende natkirke-aftener her.

Bliv frivillig


Har du lyst til at arbejde som frivillig i Viborg Natkirke, eller har du spørgsmål til projektgruppen for Viborg Natkirke, så er du velkommen til at kontakte:


Sognepræst Poul Asger Beck; poab@km.dk 


Frivillig Lotte Bolding; lottebolding@yahoo.dk


Frivillig Per Krathmann

tlf: 22252958.

Mail: perkrathmann@hotmail.com

Hver gang en dag af livet går til ende, og fra det dybe natten bryder ud,

vi beder dig: tag os i dine hænder, tilgiv os, du vor Fader og vor Gud!